SIFs historie
1909 var starten på det der blev Skovshoved Idrætsforening. Det var lærer Magne Kjems fra Skovshoved Skole der var initiativtager. Foreningen fik i 1920 lov til at benytte arealer på Krøyersvej. Først i 1934 blev banen ved Exnersvej indviet. Det gamle klubhus brændte i 1980 og det nuværende blev taget i brug i 1982, og ombygget i 2011 i forbindelse med bygningen af en nye tennishal.
Det startede med fodbold og i 1911 kom hockey til indtil 1951. Foreningen vandt flere Danmarksmesterskaber og udgjorde i perioder halvdelen af landsholdet. I 1938 indgik også en roafdeling som i 1942 blev til Skovshoved roklub.
I 1950erne spille foreningens fodboldhold i 1. division og leverede spillere til landsholdet.
I begyndelsen af 90erne spillede holdet i flere sæsoner i 2. division og var tæt på oprykning til 1. division i 1968. I 1978 kom der pigefodbold på programmet med gode resultater i 80erne. I 90erne var det old boys sektionen der havde stor succes, som toppede med DM i både 1997 og 1998.
Skovshoved introducerede badmintonspillet i Danmark.
I 1932 indvies badmintonhallen med 4 baner, først midt i 1982 blev den udvidet til 6 baner.
Skovshoved var i mange år totalt dominerende. Holdet kom i 2010 efter nogle års fravær tilbage i den bedste række, Badmintonligaen, og i sæson 2011/2012 spillede holdet om bronze.
Skovshoved Tennis så dagens lys i 1924 med baner på Krøyersvej der blev udført med skovl og spader af foreningens melemmer. I 1932 fik man en kombineret badminton- og tennishal til indendørs spil. Først i 1970 blev der bygget en tennishal med 1 bane. I 2002 spillede man for første gang siden 1950erne i 2. division. Efter mange forgæves forsøg lykkedes det i 2011 at få en ny hal med plads til 2 tennisbaner.
Skytteafdelingen blev etableret i 1925 med udendørs skydning under duftende hyldetræer, mens den indendørs skydning foregik i beskedne kår i gymnastiksalen med stor fare for markørerne. I 1937 kunne man indvi Nordsjællands bedste skydebaner efter en masse jordarbejde udført af medlemmerne efter normal arbejdstid. I 1955 fik pistolskytterne hjemført et DM og i 60erne havde afdelingen skytter der deltog til flere OL. I 1974 blev der bygget 15 meter riffelbaner under klubhuset og i 1982 25 meter pistolbaner under klubhus udvidelsen.
I juni 2009 afholdt foreningen sit 100 års jubilæum. Det blev fejret i en hel uge med mange aktiviteter, som kulminerede med en gigantisk flot fest der havde ca. 400 deltagere.
Kronologisk oversigt over mærkedage i foreningen:
| 1909 |
Fodbold på Skovshoved Skoles bane |
| 1911 |
Hockey afdelingen starter (1911-1916), (1923- 1927), (1935-1951) |
| 1913 |
Foreningen får sit første klubhus pris 2.000 kr |
| 1918 |
Ny bane blev lejet på Hyldegårdsvej |
| 1922 |
Foreningen rykkede ind på Krøyersvej |
| 1922 |
Et gammelt klubhus på Nørre Alle blev købt og flyttet til Krøyersvej |
| 1923 |
Tennis afdelingen starter og 8 tennisbaner anlægges af medlemmerne med skovl |
| 1925 |
Badminton afdelingen starter |
| 1925 |
Skytte afdelingen starter der skydes i kælderen under klubhuset |
| 1932 |
Opførtes badmintonhallen (4 baner) af foreningen |
| 1938 |
Ro afdelingen blev stiftet (selvstændig 1942) |
| 1969 |
Opførtes tennishallen (nu multihal) af foreningen |
| 1975 |
Opførtes 1. etape af nuværende klubhus med 15 m riffelbane i kælder |
| 1980 |
Brændte det gamle klubhus |
| 1982 |
Opførtes 2. etape af nuværende klubhus og med 25 m pistolbane i kælder |
| 1984 |
Badmintonhallen blev udviddet med to baner til seks |
| 2002 |
Kunststofbane anlægges på grusbanen hvilket "koster" to tennisbaner nu 6 tennisbaner |
| 2011 |
Ny tennishal og ombygget klubhus indvies |
|